Lærervejledning – Milton og den usynlige coronavirus

Tilbage til oversigten

Milton og den usynlige coronavirus

Mange ting er anderledes i den fortryllede skov. Milton, Amanda og Conrad og alle de andre dyr i skoven er hjemme i deres huler. Coronavirussen har ramt hele verden og gør mange folk syge.
I historien besøger vi de tre venner i en helt særlig tid i den fortryllede skov. Sammen med Milton, Amanda og Conrad lærer børnene hvordan man passer på hinanden og bekæmper corona.

Materialet “Milton og den usynlige coronavirus”

Materialet Milton og den usynlige coronavirus lægger op til dialog og fordybelse om den helt særlige coronasituation der har ramt vores verden.  
Det er svært for børnene at forstå, hvad der er op og ned og hvor galt, det står til i verden. Ofte hører de samtaler ført mellem voksne, hører nyheder, der taler om døde, respiratorer og andre svære ord, som de ikke kender og forstår. 

Materialet Milton og den usynlige coronavirus fortæller om coronakrisen i børnehøjde. Miltons univers i den fortryllede skov danner rammen om fortællingen. Historien og de tilhørende opgaver åbner op for arbejdet med alle de følelser, begrænsninger og adfærdsændringer der er i spil hos barnet, når corona rammer landet.

Materialet Milton og den usynlige coronavirus består af:

Online materialer
Bogen Milton og den usynlige coronavirus

Bogen Milton og den usynlige coronavirus er en pixibog på 30 sider, skrevet af M.D. Strømfeldt og Rikke Falkenberg.
Bogen er indlæst af skuespiller Lars Bom.

Bogen læses online på elevens side, samt her på lærersiden.
Begge steder findes bogen som en digital bog, med indlæste lydfiler på hver side.

Milton og den usynlige coronavirus er skrevet til dialogisk læsning og bør derfor læses sammen med barnet.

Der er flere svære ord og begreber, der vil kræve en forklaring.

Efterfølgende kan bogen genlæses med oplæsningen af Lars Bom. Til bogen er der udviklet opgaver, leg og spil.

 

Opgavebog til Book Creator

Til matererialet Milton og den usynlige coronavirus er der lavet en opgavebog til det digitale værktøj Book Creator. I bogen findes pixibogen Milton og den usynlige coronavirus med indlæste lydfiler, samt en lang række kreative opgaver, som barnet kan løse med lyd, billeder, tekst, tegning og video.

Opgavebogen er lavet som en skabelon, der kopieres og deles med eleverne.
I lærervejledningen er der en udførlig vejledning til arbejdet med opgavebogen.

Der findes ligeledes grundige vejledninger til hvordan bogen hentes og efterfølgende deles med eleverne.

Det hele findes her på lærersiden.

 

Lærervejledning til Book Creator

I lærervejledningen er der en udførlig vejledning til arbejdet med opgavebogen.
Se hvordan du opretter et bibliotek, kopierer bogen og deler skabelonen med eleverne.
Der er ligeledes vejledninger til alle de funktioner, der anvendes i arbejdet med opgavebogen.

Milton og den usynlige coronavirus er en god måde at lære Book Creator at kende.

Lydbog indtalt af Lars Bom

Historien Milton og den usynlige coronavirus er indtalt som lydbog af skuespiller Lars Bom.
Du kan høre bogen læst op samlet, eller følge med på siderne i bogen, som du finder her på siden.

Hør lydbogen her

Miltons Vaske-hænder-sang

I historien hører vi, hvordan Milton, Amanda og Conrad skriver en vaske-hænder-sang, som de synger mens de vasker hænder.

Teksten står i pixibogen, hvor der også er tegninger, der viser hvordan man vasker hænderne grundigt.
I kan også bruge sangen, når I vasker hænder.

Sangen er indspillet, og kan bruges i undervisningen.

Hør sangen her

Opgaver, leg og vendespil på elevside

På elevens side findes der forskellige opgaver, lege og spil der kan løses online. 

Der er opgaver hvor eleverne skal udfylde de manglende ord i vaske-hænder-sangen, gå på jagt efter nye ord eller finde de billeder der passer sammen.

De kan også dyste i det digitale vendespil, der findes på elevens side.

Opgaverne er ligeledes tilgængelige her på lærersiden.

Se mere på elevsiden

Materialer til print
Opgavebog til Print

En analog udgave af opgavebogen findes til print her på siden.

26 sider med kreative opgaver til indskolingen, der kan læses med tegning og tekst.

Opgaverne tager udgangspunkt i pixibogen Milton og den usynlige coronavirus.

Lærervejledning med beskrivelser af alle opgaver findes herunder til print

Lærervejledning til print

Lærervejledningen til den analoge udgave af opgavebogen findes til print her på siden.

I lærervejledningen er der en introduktion til arbejdet, samt beskrivelser til de 26 sider med kreative opgaver, der findes i opgavebogen.

Læseløb til print

Læseløbet knytter sig til læsningen af pixibogen Milton og den usynlige coronavirus.

Løbet kan tilrettelægges som et reelt løb, eller danne rammerne om værkstedsundervisning, hvor posterne bidrager til at dele eleverne i mindre grupper.

I læseløbet skal eleverne genlæse historien, og løse de tilhørende opgaver.

Læseløbet indeholder 14 poster med tilhørende opgaver til print PDF

På hver post er der indsat QR koder, der leder til oplæsningen af siderne.

 

Vendespil til print

Vendespillet, der findes digitalt på elevsiden, findes ligeledes til print PDF

Vendespillet anvendes til at skabe dialog om bogens temaer, de gode råd, og de restriktioner der har været og stadig er pga. corona.

Spillet kan med fordel lamineres, eller printes på pap.

Lege til print

I opgavebøgerne og på elevsiden findes forskelige opgaver og lege, der knytter sig til historien Milton og den usynlige coronavirus.

På lærersiden her findes tre lege, som kan printes og bruges i undervisningen:

  • Spejl-leg
  • Tælle-leg
  • Stafet-leg (på Vej)
Køb bogen som fysisk bog

En trykt udgave af pixibogen Milton og den usynlige coronavirus kan tilkøbes.

Bogen er lavet i formatet 12 x 12 cm på miljørigtigt papir af god kvalitet.

Pris 6. kr. pr. stk. Prisen dækker omkostningerne til tryk og forsendelse.

Bogen kan bestilles her 

Opgavebogen – analog til print og digital til Book Creator

Opgavebogen til Milton og den usynlige coronavirus findes i to udgaver

  • En trykt opgavebog til print PDF
    Lærervejledning findes ligeledes til print PDF
  • En digital bog til brug i Book Creator, se mere herunder.
    Lærervejledning findes herunder, ligeledes i Book Creator

Begge bøger indeholder kreative opgaver og lege, til brug i forbindelse med arbejdet med Milton og den usynlige coronavirus.

 

Bøgerne i Book Creator

Herunder findes 3 udgaver af bogen Milton og den usynlige coronavirus

  1. Bogen uden opgaver – indlæst af Lars Bom
  2. Bogen med kreative opgaver, der laves i Book Creator – Indlæst af Lars Bom
  3. Forældre- og lærervejledning til arbejdet med opgavebogen – udviklet af Leg med IT

Alle bøgerne findes til download her på siden.
De kan ligeledes hentes direkte i Book Creator, i biblioteket Milton i Book Creator med koden 6SGBYJR.

Opgavebogen i Book Creator:

Eleverne får deres egen kopi af opgavebogen, som de udfylder i Book Creator. I bogen kan de løse opgaver med billeder, tegninger, lyd og video.
I lærervejledningen er der udførlige opgaver til hele forløbet fra start til slut. Der er også grundige vejledninger til det tekniske arbejde i Book Creator.

Book Creator findes på Skoletube direkte i Chromebrowseren eller til download som app.
Har I ikke adgang til Skoletube kan programmet tilgås på www.bookcreator.com

Lydbog "Milton og den usynlige coronavirus"

by Lars Bom

Hør lydbogen med Lars Bom

Historien Milton og den usynlige coronavirus er indtalt som lydbog.
Du kan høre bogen læst op, mens du selv læser med, ved at se med i bogen. Du finder den her på siden .
Her kan du høre hele historien læst op samlet.

Hvis du har den trykte udgave af bogen, kan du læse med der.
Bestil bogen her

 

Læseløb med Milton og den usynlige coronavirus

Læseløbet knytter sig til læsningen af pixibogen Milton og den usynlige coronavirus.

Løbet kan tilrettelægges som et reelt løb, eller danne rammerne om værkstedsundervisning, hvor posterne bidrager til at dele eleverne i mindre grupper.
I læseløbet skal eleverne genlæse historien, og løse de tilhørende opgaver.

Der er 14 poster i løbet. Et til hvert dobbeltopslag i bogen.

Lege og spil med Milton, Conrad og Amanda

På elevsiden findes der lege og spil med de tre venner Milton, Amanda og Conrad.

I legen  Find de rigtige ord, skal eleverne finde de manglende ord og trække dem ind i teksten. De skal også skrive enkelte ord selv.

I Find de rigtige par, skal eleverne finde de billeder der passer sammen. De kan også samle digitale puslespil med illustrationer hentet fra pixibogen.

Der findes ligeledes et vendespil med billeder fra Milton og den usynlige coronavirus. Eleverne kan dyste med hinanden, om hvem der hurtigst får fundet de 6 par.

Til sidst findes en digital opgave, hvor eleverne skal på jagt efter ord i et net af bogstaver.

Rigtig god fornøjelse med legen.

Herunder finder du ligeledes 3 lege, der kan inddrages i arbejdet med Milton og den usynlige coronavirus.

Legene fra elevsiden:

Leg med Milton, Conrad og Amanda

Milton leger med Amanda og Conrad i hulen. De hygger sig sammen.

De har lavet nogle lege til dig.

Har du lyst til at lege med?

Miltons vaske-hænder-sang

by Milton og Jakob Grubbe

Syng med Milton, Amanda, Conrad og Jakob

I historien hører vi hvordan Milton, Amanda og Conrad skriver en sang, som de synger mens de vasker hænder.
I kan også bruge sangen, når I vasker hænder.

 

Spil vendespil med Milton

Her kan børnene dyste med sine venner. De kan se hvem der får flest stik eller dyste om hvem der kan løse vendespillet på færrest træk.

Når børnene får et stik, skal de fortælle om det de ser på billedet.

Vendespillet findes også til print. Sæt eventuelt en bagside af pap på og laminér spillet, for længere holdbarhed.

Lær nye ord med Conrad

Conrad er et meget klogt pindsvin.

Han lærer Milton og Amanda en masse nye ord. I historien har I måske også lært nogle nye ord.

Her kan du fange ord med Conrad.

Support

Materialet på siden her er udviklet af Leg med IT.

Ved tekniske udfordringer kan Rikke Falkenberg Kofoed kontaktes på

Mail: rikke@legmedit.dk eller på telefon: 28551983