Mens vi legede, havde jeg foreslået, at mit næste eventyr måske skulle være til et land, hvor de havde et ægte kongerige.
Om aftenen havde vi alle tre siddet nede i hulen og talt om, hvor sådan et sted mon kunne være. Conrad havde læst og læst i sine gamle bøger, mens Amanda havde underholdt med sine fortællinger om, hvordan hun forestillede sig et rigtigt slot så ud i et vaskeægte kongerige.
På den tredje aften havde vi sammen fundet ud af, at mit næste eventyr skulle går til København i Danmark. Det var nemlig et rigtigt kongerige. Faktisk kaldte man Danmark for ’Kongeriget Danmark’.